Sådan bliver din bolig til dit hjem

Sponsoreret indhold:

Vores hjem er vores helle, og det sted, hvor vi skal kunne føle os trygge og være os selv. En bolig er ikke nødvendigvis et hjem, for en bolig er et sted, man bor, mens et hjem er en base og der, hvor vi føler, vi hører til.

Når man flytter til en ny bolig, er det derfor vigtigt at få indrettet sig, så man føler, det er rart at komme hjem, og man har lyst til at være i boligen. Da er der flere indsatsområder, man kan arbejde med, så man hurtigt kan føle sig hjemme.

Vores ting er en del af vores livshistorie

Først og fremmest skal de mest nødvendige møbler anskaffes eller sættes på plads, og her kommer man ikke uden om et bord, man kan spise ved. Mindst én spisebordsstol, men gerne flere, skal man også tænke på. At have et sted, man kan sidde og spise betyder meget i det nye hjem.

Også møbler til afslapning er det vigtigt at have fokus på. En behagelig sofa med et bord til skal man have, så man har et sted at sætte sig, når man kommer hjem og trænger til at slappe af med en kop kaffe og måske lidt TV.

Når man har styr på møblerne, er det tid at se på alle de andre små og store ting, der er med til at gøre boligen til et hjem. Tilstedeværelsen af gardiner eller persienner betyder meget for, hvordan et rum føles at være i, og dette kan man med fordel give en høj prioritet.

Også belysning spiller en stor rolle, og her er en god tommelfingerregel at placere lamper i rummenes hjørner.

Tomme vægge er ikke hyggeligt, så her må du finde dine plakater og malerier frem og hænge dem op. Når man flytter, vil man hurtigere finde sig til rette det nye sted, hvis man er blandt sine ting, som man kender og holder af. Selvom det kan være dejligt at købe nyt, kan det altså være værd også at indrette boligen med nogle af sine ting fra det gamle sted.

Mange mennesker har det sådan, at deres ting er en del af deres livshistorie og som de derfor føler sig forbundet med. Det kan være gode bøger, man har læst, billeder eller genstande man har købt på rejser rundt omkring i verden. Også gaver, man har fået eller ting som børnene har lavet, har en betydning for os.

Endelig er det også en god idé at anskaffe sig nogle grønne planter, hvis man ikke har nogle i forvejen. Planter er en rigtig god måde at skabe hygge og hjemlighed, og man kan blive forbavset over, hvor meget det betyder med selv en simpel blomst i vindueskarmen eller på sofabordet.