Føl dig som en sand boligninja – sådan får du boligen i hus

Annonce

Er drømmeboligen inden for rækkevidde? Så er det tid til at slå til. Det har aldrig været billigere end i dag at låne til en ny bolig, og det kan du nyde godt af i det lange løb. Men hvordan får man styr på købsaftalen og alt det andet? 

I denne artikel kan du læse mere om, hvordan du får den rette hjælp til at komme i mål med køb af din nye bolig. Det kan nemlig godt betale sig at få hjælp fra en boligadvokat til juridiske dokumenter og tinglysning af skøde. På den måde er der styr på alt det formelle, så du ikke overser noget. 

Professionel hjælp er eftertragtet 

I dag benytter omkring 50 % inden for målgruppen 25-49 år sig af en boligadvokat i forbindelse med et boligkøb. Og med en boligadvokat vil din handel også være langt mere sikker for dig. En boligadvokat varetager forskellige opgaver, der er lovpligtige i forbindelse med køb af en bolig. De kan hjælpe med at udarbejde købsaftalen, tinglysning af skøde og kan derudover agere købsrådgiver for dig. 

Langt de fleste benytter sig af en boligadvokat både på eget initiativ og på opfordring fra banken. Nogle banker opstiller et krav om, at du skal alliere dig med en professionel boligadvokat for at få lov til at låne pengene. I det lange løb er det også en god investering for dig. Du slipper nemlig for ubehagelige overraskelser undervejs. 

Hold øje med den rapport, som mange overser 

Når du skal indgå i en forhandling omkring en bolig, er det vigtigt at få tjekket op på boligens tilstand. Her bør du få en fagmand til at kigge boligen efter i sømmene. Ældre boliger kan ofte byde på fejl og mangler. I mange tilfælde er der tale om: 

  • dårlig tagkonstruktion
  • sætningsskader
  • indvendig fugt eller risiko for fugt
  • dårlig kloakering, der kan give udfordringer på sigt. 

Udover disse faldgruber, som en fagmand ofte vil have øje for, er der én særlig rapport, som mange overser i dag. Elinstallationsrapporten er særdeles vigtig for dig og din kommende bolig. Rapporten udarbejdes på baggrund af et el-eftersyn, som udføres af professionelle. Denne rapport kan fortælle dig mere om boligens elinstallationer, og på den måde kan du få udarbejdet en aftale angående ansvaret for eventuelle skjulte skader og mangler.  

Investér, mens markedet opfordrer til det  

I de senere år har vi oplevet nogle store stigninger i forhold til boligpriser. Med stigninger på op mod 25 % i Danmarks større byer er boligpriserne på sit højeste. Derfor holder mange igen med at købe en bolig, selvom det faktisk godt kan betale sig i det lange løb. I takt med en lavere inflation, har centralbanken valgt at tilbyde en ualmindeligt lav rente på fastforrentede lån.  

For dig betyder det, at du hver måned vil have mange flere penge til rådighed. Du kan forhandle dig frem til et lån på kun 0,5 % i rente, hvilket er en væsentlig forskel fra de 2 %, der hidtil har været fast rente. Dermed kan du få en god låneaftale, så du kan få din drømmebolig i hus.