Huslån: Hvornår er det det rigtige tidspunkt?

Sponsoreret indhold:

Langt de fleste husejere i Danmark har finansieret deres boligkøb ved hjælp af et lån. Det er en måde hvorpå man gør det muligt at sætte sig i sin drømmebolig adskillige år før man ellers ville, hvis man selv skulle have sparet alle pengene sammen.

Samtidig har der de sidste mange år været en stor vækst i ejendomsværdien, hvilket vil sige at det kræver mange flere kontanter at få fingrene i sit eget hus. Omvendt betyder det også at boliger og mursten har været en god investering, siden værdien er steget siden dengang man tog lånet.

Når du køber nyt hus er det sjældent at der ikke følger yderligere omkostninger med. Ofte kan der være behov for et lån til renovering så din bolig bliver præcis som du ønsker. Men hvornår bør du vælge at låne til huset, og hvornår bør du væbne dig med tålmodighed?

Hvornår er det tid til et boliglån?

Der er desværre ikke én enkelt gylden regel der fortæller hvornår det er det rette tidspunkt at låne til sit nye hus. Det vil være forskelligt for hver person, deres behov, livsstil og privatøkonomi. Dog er der nogle tips og tricks alle danskere kan følge, for at komme bedst i gang.

Når du har et stabilt job

Et huslån i Danmark lyder ofte på en million kroner eller mere. Disse store beløb medfører også forholdsvis høje beløb i form af månedlige afdrag, og de skal trods alt kunne betales til tiden for at undgå rykkere og værre.

Derfor er det en god idé at kigge på huslån når du har et stabilt job der giver dig mulighed for stadigvæk at have lidt penge til dig selv og familien, efter udgifterne er betalt.

Det er aldrig en god idé at sætte sig lige til kanten, for så kan enhver lille situation, som en tur til tandlægen, være det der afgør om man har råd til sjov, eller om man skal leve af havregryn resten af måneden. Men med et stabilt job kan man i det mindste undlade at bekymre sig for meget.

Når behovet for mere plads opstår

Nogle gange er der bare brug for mere plads. Det gælder især børnefamilier der venter endnu et barn, men kan også være erhvervsdrivende der kører virksomhed på hjemmeadressen.

Det kan godt være man kunne spare sammen et par år mere, og få lidt bedre lånevilkår, men ofte vil børnenes velfærd komme først. Tjek denne liste over udbydere af huslån og indskudslån hvis behovet opstår, og du ønsker et overblik over dine muligheder.

Hvis ikke der er tilstrækkeligt med plads kan det have stor indflydelse på familielivet. Det er ikke sjovt at være nummer 3 i køen til husets eneste toilet om morgenen, når børnene skal i skole og du selv skal på arbejde.

Samtidig vil man som virksomhedsejer også gå glip af vækst og omsætning, hvis ikke man har lagerpladsen til at følge med virksomhedens salg og nye kunder.

Når du har betalt af på gammel gæld

Sidst men ikke mindst anbefales det at komme af med så meget gammel gæld som muligt, før du og din familie låner til et hus. Læs eventuelt disse råd til at komme af med gæld, hvis du ønsker hjælp til hurtigere at afvikle dine eksisterende lån.

I samme overvejelse gælder det også for opsparing, det er rart at have et vist beløb sat til side, så man stadig kan komme på ferie eller købe lidt ekstra ind til juleaften, selvom man også har fået nyt tag på huset samme år.