Sådan undgår du at blive snydt i din boligjagt

Står du i en boligsøgende situation, så kan det være en rigtig god idé at bevare det kølige overblik. Det er nemlig ikke alle udlejere, der har rent mel i posen, og derfor kan du ikke stole på alle boligopslag du ser.

I denne artikel vil vi gennemgå, hvad du skal gøre, og hvad du bestemt ikke skal gøre, når du søger en lejebolig, for på den måde at være stillet så godt som overhovedet muligt.  

Dette skal du gøre

Lad os først gennemgå, hvad du bør gøre, når du har fundet en lejebolig, som du overvejer at takke ja til.

  1. Inden du overhovedet siger ja til lejeboligen, så skal du altid sørge for at få en fremvisning. Har du ikke selv mulighed for at møde op fysisk, så prøv at få et familiemedlem eller en ven til at repræsentere dig.

    Eventuelt kan du bede om at få lejeboligen fremvist over et videokald, så du har t indtryk af, hvad du siger ja til.
  1. Fremvisningen er gået, som den skulle, og du vil gerne takke ja til lejemålet. Du skal nu have tilsendt din lejekontrakt, som du skal sørge for at læse GRUNDIGT! Igennem. Du kan nemlig risikere at blive snydt som lejer, hvis lejekontrakten ikke lever op til lejelovens krav.

    Hos DIGURA kan du få et gratis tjek af din lejekontrakt, og dermed få et juridisk blik på, om den er, som den skal være.
  1. Lav et baggrundstjek på vedkommende, som lejer den pågældende bolig ud. Bl.a. er det en god idé at finde ud af, om udlejeren også er den person, som ejer ejendommen.

    Skulle det vise sig, at udlejeren IKKE! ejer ejendommen, så skal du sikre dig, at vedkommende har ret til at udleje boligen.
  1. Sørg desuden altid for at have klare retningslinjer omkring indflytningsdatoen, overførselsfrister for depositum samt forudbetalt husleje osv.

    Og sørg for at få disse aftaler på skrift, så du altid kan dokumentere de forhold, som lejeaftalen er indgået under.

Dette skal du ikke gøre

Nu hvor du ved, hvad du i hvert fald bør gøre i din boligjagt, så vil vi også gerne lige give dig nogle gode råd med på vejen til, hvad du bestemt ikke bør gøre.

  1. Vent med at overføre penge til udlejeren, før lejekontrakten er underskrevet af begge parter. 

    Undgå desuden at betale penge til nogen, som du aldrig har mødt.
  1. Du skal aldrig overføre depositum og forudbetalt husleje til en udenlandsk bankkonto. Vær sikker på at det er en dansk bank, som du overfører penge til.
  1. Betal aldrig depositum eller andre overførsler til din udlejer “under bordet”. Skulle der opstå tvister imellem jer, så er det vigtigt, at du kan dokumentere, at du har overført pengene, ellers kan det få konsekvenser for dig på den lange bane.

Du kommer langt med din sunde fornuft

Med sund fornuft kommer du langt, og er du ekstra opmærksom på de ovenstående punkter, så skal du nok være godt rustet til at flytte ind i dit nye lejemål.

Vi vil ønske dig en rigtig god boligjagt!