Sådan gør du din emhætte ren

Dette indhold er sponsoreret

En emhætte er vigtig i et køkken, for den filtrerer luften for os, damp og lugt fra madlavningen. For at den kan gøre det ordentligt, er det imidlertid vigtigt, at den rengøres jævnligt. Mange skipper dog rengøringen af emhætten, enten fordi de ikke ved, hvordan man gør, eller fordi de ikke ved, at det er vigtigt. Lugter hele dit hjem pludselig af mad, når du kokkererer ved komfuret, eller bliver køkkenet fyldt med damp, så er det måske tid til at få kigget nærmere på din emhætte. Det er heldigvis nemt at gøre en emhætte ren, hvilket du kan læse mere om her.

Start med filteret

Emhætter har ofte et filter, der opsamler fedt og lignende fra madlavningen. De skal helst rengøres en gang om måneden for, at din emhætter yder sit bedste. Når du skal gøre emhætten ren, starter du derfor med at tage filtrene ud. Er filtrene lavet af stål eller aluminum, kan du heldigvis uden besvær give dem en tur i opvaskemaskinen. Det er en god idé ikke at putte service i maskinen på samme tid. Alternativt kan du lægge filtrene i blød i vand og sæbe, hvorefter du rengør dem, skyller dem og lader dem tørrer, inden du sætter dem tilbage i emhætten. Hvis du ikke har gjort filtrene rene i lang tid, så de er blevet meget beskidte, kan det også være en god idé at lægge dem i blød, inden du sætter dem i opvaskemaskinen. Lad være med at bruge emhætten, før filtrene er rengjort og på plads igen.

Tør emhætten af

Mens filtrene er i opvaskemaskinen eller ligger i blød, kan du lige så godt få gjort resten af emhætten grundigt ren. Med en våd klud, der er opvredet med et mildt rengøringsmiddel, tørrer du hele emhætten af. Tør den af både indvendigt og udvendigt. Tør gerne emhætten af jævnligt og altid, når du har sprøjtet på emhætten under madlavningen, for madrester kan være svære at få væk, når de først er tørret ind. 

Udskiftning af kulfiltre

I emhætter, der bruger recirkulation frem for udtræk, sidder der et aktivt kulfilter, som også er nødvendigt at skifte med jævne mellemrum for, at emhætten kan yde optimalt. Hvor ofte, dette skal gøres, afhænger af, hvilken emhætte, du har. Det står i emhættens brugsanvisning, hvor ofte det aktive kulfilter skal skiftes. Kulfilteret er vigtigt for, at emhætten kan rense luften ordentligt og neutralisere lugten fra maden.