Få råd til din kommende flytning med billige møbler

Annonce

Det er aldrig billigt at flytte. Selvom man forsøger at gøre det så billigt som muligt, så vil der næsten altid være nogle udgifter, som ender med at komme bag på en. Medregner man samtidig de penge, der bliver skåret væk fra ens depositum, så bliver det hurtigt meget klart, at det bestemt ikke er nogen god forretning at flytte fra bolig til bolig.

Det kan dog være en nødvendighed at flytte. De fleste kommer ikke udenom at skulle flytte en del gange i løbet af livet, og derfor kan der være god idé i at tænke over, hvordan man kan spare lidt på flytningen. Derfor kommer vi herunder med nogle gode råd til, hvordan især billige møbler kan være med til at give en lettere start på den nye tilværelse.

Møbler er en stor udgiftspost hos de fleste

Langt de fleste danskere går meget op i, hvordan der ser ud inden for hjemmets fire trygge rammer. Derfor bliver der ofte kastet mange tusinde kroner efter møbler. Nogle danskere går op i, at det er designermøbler, der pryder hjemmet. Andre er mere til genbrugsmøbler og de helt rustikke designs.

Hvad end man er til det ene eller det andet, så kan det være rart at vide, hvordan man sparer lidt penge på møbler. Det er nemlig en stor udgiftspost hos langt de fleste danskere, der skal flytte fra et sted til et andet.

Brugte møbler er typisk relativt billige

Man kan først og fremme starte med at kigge på, om der i nærområdet sælges nogle brugte møbler, som kunne passe ind til boligen. Selvom brugte møbler måske ikke er det første, man som forbruger tænker på, når der skal investeres i hjemmet, så kan der godt være god økonomisk idé i at handle brugt.
Brugte møbler kan blandt andet købes her:

  • Den lokale Facebook gruppe med køb og salg af brugte ting
  • DBA.dk
  • GulogGratis.dk
  • Lokale loppemarkeder og garagesalg
  • Tradono

Der er ofte mulighed for at gøre nogle gode fund. Det er dog en god idé at vide på forhånd, hvad man går efter. Derudover kan der være møbler, som man ganske enkelt ikke ønsker at købe brugt, hvorfor disse naturligvis vil skulle findes andetsteds.

Møbler på afbetaling kan være en mulighed

En af de muligheder, der er opstået de senere år, er at købe møbler på afbetaling. Før vi dog kommer videre i forklaringen af, hvad det indebærer, så vil vi gerne understrege, at man skal være yderst varsom med at købe møbler på afbetaling. Man skal have styr på sin privatøkonomi, og man skal endvidere forstå udtryk såsom ÅOP, renter og løbetid. 

Er man presset på likviditeten i privatøkonomien, så kan køb af møbler på kredit være en mulighed. For at det dog bliver en god valgmulighed for en selv, så er der nogle helt konkrete aspekter, der skal være styr på. Du skal først og fremmest være sikker på, at du kan betale beløbet. Et køb på afbetaling er i bund og grund et lån, og du må derfor ikke være i tvivl om, hvorvidt du kan betale de løbende afdrag. Dernæst skal du være opmærksom på de omkostninger, der typisk bliver tilknyttet lånet. Det kan både være renteomkostninger, stiftelsesomkostninger og gebyrer.

Vi anbefaler altid, at man køber sine møbler kontant, hvis man har mulighed for det. Afbetaling er udelukkende noget, som man skal kaste sig ud i, hvis man har styr på sin privatøkonomi og kan vurdere konsekvenserne af en sådan aftale. 

Køb møbler af venner og familie

Dine bekendte, venner og familiemedlemmer vil typisk have et møbel eller to stående, som de ønsker at komme af med. Ofte får de dog ikke gjort noget ved det, hvorfor det sagtens kan give pote at spørge dem. De fleste af os har noget stående derhjemme, som vi ønsker at sælge. Derfor vil du ofte kunne gøre nogle gode køb, hvis du spørger i din omgangskreds.