Ejendomsmægleren er sælgers mand

Annonce

Står du og skal købe ny bolig? Har du fundet den helt rigtige andelsbolig eller ejerlejlighed, men du er bange for ubehagelige overraskelser og juridiske efterspil?

Her får du et par huskeregler du ikke må glemme ved dit kommende boligkøb.

Ejendomsmægleren varetager sælgers interesser

Når du skal til at investere i et nyt hjem, og er du endda førstegangskøber, så kan det være vanskeligt at huske alle forholdsreglerne for et boligkøb.

Det kan være fristende at rådføre sig med ejendomsmægleren, som hjælper sælger med hussalget, men her skal du huske på at ejendomsmægleren er sælgers mand. Ejendomsmægleren får sine penge fra hussalget, og den primære interesse ligger derfor i at sælge huset til den bedst mulige pris.

Har du brug for hjælp, så overvej hellere en boligadvokat, der grundigt kan føre dig igennem boligkøbet fra a til z. Ord som tilstandsrapport, tinglysning, købsaftale, låneaftale, ejerskifteforsikring eller lokalplaner kan virke næsten svimlende.

Hvis din tid derfor er knap eller du generelt har svært ved sætte dig ind i de juridiske og praktiske regler og krav, så kan det uden tvivl være en fordel af tage en professionel med på råd.

Det må ikke gå for hurtigt

Hvis du er faldet pladask for et nyt hus eller en ny lejlighed, så kan det sløre din dømmekraft. Det er derfor vigtigt at du ikke fremskynder købet, men derimod laver et grundigt forarbejde før du går videre i købsprocessen.

I større byer som København eller Aarhus masser udbuddet ikke altid efterspørgslen, og der kan derfor være en tendens til at sige ja til et køb uden at man med sikkerhed ved, hvad man siger ja til.

Du skal altid huske at kende ejendommens fordele såvel som ulemper forud for et eventuelt køb. Hvad enten du får hjælp fra en boligadvokat eller du vælger at foretage købet selv, så er det bl.a. vigtigt at du får styr på lånet.

Optager du et boliglån som ikke stemmer overens med din indkomst og dit samlede budget, så kan det have negative konsekvenser for din fremtid i hjemmet. Så husk en sund dialog med din bank, den kan spare dig for megen ubehag efter et eventuelt køb.

Udover det skal der ikke herske nogen tvivl om boligens tilstand. Gennemgå tilstandsrapporten mere end grundigt og rådfør dig gerne med en erfaren sjæl. Ubehagelige overraskelser kan koste dig tusindvis af kroner, og hvem gider ud i lange, udmattende erstatningssager?

Så bevar overblikket, så du kan få en god og sikker handel i hus.