Sådan får du mere plads i dit hjem – både fysisk og mentalt

SPONSORERET INDHOLD

Man kan få samlet mange ting i sit hjem i løbet af et liv, og engang imellem kan det føles som om, at ens elskede ting pludselig fylder og bliver til rod. Læs med her og få gode råd til, hvordan du kan rydde op i dit hjem og få mere plads til dig selv.

Nogle mennesker elsker at samle på ting. Det kan være, at man har en tradition, hvor man køber en ting eller to i forbindelse med en ferie. Andre elsker at gå på loppemarked for at finde sjove og gamle ting, som har en historie. Det kan også være, at man er knap så målbevidst i sin søgen, men bare har samlet ting sammen, som de naturligt har fundet vej til ens liv gennem årene.

Hvornår har man for mange ting?

Det er selvfølgelig op til en selv, hvordan man ønsker at indrette sit hjem og sit liv. Man kan måske sige, at hvis man i sin gennemgang af ejendele støder på ting, som man har glemt, at man havde, så er det måske værd at tænke over, om man har brug for dem i sit liv.

Den helt store stjerne i ”oprydningsverdenen” må siges at være Marie Kondo. Hun er en japansk oprydningsekspert, som i en serie på Netflix besøger amerikanske hjem, og hjælper folk med at rydde op. Hendes metode hedder KonMari, og går i korte træk ud på at rydde op efter kategori i stedet for rum, sige en kærlig tak til det, der skal smides ud og kun beholde ting, der skaber glæde for en. Det er måske en lidt atypisk måde at rydde op på, men det tvinger en til at forholde sig til sine ting. Hvor meget betyder den pågældende ting for en, og vil man komme til at savne den? Hvis ikke – så kan den blive smidt ud eller givet videre.

Genbrug eller smid ud

Når du har delt dine ting op i ”behold” eller ”smid væk” bunker, hvad skal der så ske med dem? Hvis du har lagt ting i bunken til udsmid, som stadig kan tjene et formål, så kan du jo overveje, om der er andre, der kan få glæde af dem. Hvis det er tilfældet, så kan du give tingene til genbrug, så dine ting kan ”leve videre” i et andet hjem.

Når man har ryddet ud i sine ting, og der er kommet mere luft i hjemmet, så oplever mange, at de får et lille energiboost. Der er sket noget nyt, og man får måske mere overskud til at igangsætte nogle af de andre ting, man har gået og tænkt på. Det kan være, at man med sit nyfundne overskud, skal til at bruge sin kalender mere, begynde i fitness eller lægge et budget for sin økonomi. Hvis du vil have gode råd til at komme i gang med det sidste, kan du læse mere om emnet her.

Om du smider meget eller lidt ud, er ikke så vigtigt. Det vigtige er, at du forholder dig til dine ting, og kun beholder det, der er nødvendigt, og som du har et særligt forhold til.

Hvis metoden lyder som noget for dig, så spring ud i det, skab plads i dit hjem og dit liv og se, hvad det fører til!