Pift boligen op med farverige og moderne plakater

ANNONCE

Vi er for alvor ved at bevæge os væk fra de hvide vægge og den entydige minimalisme der har domineret trendbilledet indenfor interiør de sidste mange år. Nu er der ved at komme farver på bordet, og der er nogle nemme greb du kan tage, for at give mere liv, personligt præg og farve til din bolig. 

Liv og farver igen 

Det hele behøver ikke at være minimalisme mere. Der er kommet meget mere fokus på farve og hygge når det kommer til interiør. Der er også blevet mere almindeligt at introducere tunge teksturer som velour og uld i sit hjem, i stedet for det helt klinisk rene. Vi er ved at vende tilbage til runde former og alle overflader behøver ikke længere at være fri for ting. Vi skal nu også bo i vores hjem, og der skal være rum for personligt præg og stil i indretningen. Det lukker op for farve, ikke bare når det kommer til møbler, men også med vægge. 

En løsning på dette kan være at male en enkelt væg eller to i en statement farve. Dette er en trend der er meget populær og som nok også kommer til at vare ved de næste år. Det giver et pift til dit hjem, at få lidt farve på væggene. Det samme gælder også for tapet. Tapet er noget der helt klart er på vej tilbage i modebilledet og der er mange der vælger at tapetsere en enkelt væg eller to i stedet for et helt rum. Vi ska nok lige vænne os lidt til tanken om farve og tekstur i hjemmet igen, efter det hvide og rene 2000 og 2010-tal. 

Vi elsker at hænge ting på vores vægge, og det er en trend der nok ikke vil stoppe med det første. Det behøver nemlig ikke at være så drastisk som at blive kvit de hvide vægge fuldstændigt og med det samme, det er nemlig også godt muligt at hænge noget på væggen og få personligt præg og farve i hjemmet. Da er plakater en oplagt løsning. Plakater giver et fantastisk personligt præg, fordi plakater i stor grad afspejler din personlige smag i foto, kunst, sport eller mode. Der findes nærmest ingen begrænsninger når der kommer til plakater, og folk kan læse meget om hvem du er, ud ifra hvilke plakater du har i dit hjem. Det ene udelukker dog ikke det andet, du kan for eksempel sagtens hænge personlige plakater på en farverig væg.