Den hurtige flytteguide

Flytninger. Åh, du sveder allerede ved tanken. De fleste synes godt om at flytte, fordi det betyder forandring og mulighed for at indrette på ny. Alligevel er der også alt det praktiske, som at sætte i stand, pakke ned og få tingene flyttet fysisk. Det kræver arbejde og penge at flytte – men forhåbentligt er det det værd. Få en hurtig guide herunder til, hvordan du gør flytningen mere overskuelig for dig selv.

1.      Når du har fundet den rette bolig

Du har ledt, søgt med lys og lygte. Du har endelig fundet den rette lejlighed, men hvad du gør du herfra? Først og fremmest skal du læse din lejekontrakt nøje igennem. Er alt som aftalt? Herefter skal du finde ud af, hvor meget du selv skal sørge for. Det er forskelligt fra lejemål til lejemål om du selv skal sørge for internet, tv og maling ved indflytning. Den sidste del i den indledende fase er, at du skal søge flytning. Dette er for at din post kommer det rette sted hen og at din nye adresse skrives ind i oplysningerne i folkeregisteret.

2.      Gør lejligheden klar til indflytning

Det er ikke sikkert, at du ønsker at flytte direkte ind i din nye lejlighed som den er blevet efterladt. Måske du selv skal sørge for at male? Start altid først med loftet, så væggene og til sidst karmene. Du skal have forskelligt maling til henholdsvis vægge/lofter og karme. Du kan finde alt det maling som du skal bruge her. vælg god dækkende maling så du ikke skal male flere gange. Når du skal male lofter, så er det en meget god ide at tildække hele gulvet med plastik, pap eller hvad du har ved hånden. Selvom din malerrulle ikke skal svøbes ind i maling, da kan det sagtens dryppe ned på dit nye gulv – og det vil du gerne undgå. Mal gerne kanterne rundt i rummet som det første. Så får du et flottere resultat til slut.

3.      Ned -og oppakning

Det store arbejde ved at flytte ligger i ned -og oppakningen af all dine ting. Start i god tid. De fleste bliver altid overrasket over, hvor meget tid det tager at pakke alt ned. Køb nogle gode, solide flyttekasser som kan bære noget vægt. Her pakker du dine ting ned – opdelt. Med det menes, at du ikke skal blande forskellige rum og skabe. Skriv på hver kasse, hvor indholdet hører til henne. Fx: Køkkenet. På denne måde gør du det nemt og overskueligt, når flyttekasserne kommer ind i din nye lejlighed. Kasserne flyttes således direkte ind i det rum, hvor indholdet hører til. Det vil du elske dig selv for, når du skal pakke ud. Held og lykke!