{"id":772,"date":"2021-10-08T10:53:33","date_gmt":"2021-10-08T08:53:33","guid":{"rendered":"https:\/\/www.boligninja.dk\/artikler\/?p=772"},"modified":"2021-11-12T12:27:35","modified_gmt":"2021-11-12T11:27:35","slug":"historien-bag-vores-tre-skoereste-juletraditioner","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.boligninja.dk\/artikler\/historien-bag-vores-tre-skoereste-juletraditioner","title":{"rendered":"Historien bag vores tre sk\u00f8reste juletraditioner"},"content":{"rendered":"\n

Dette indhold er sponsoreret<\/em>
<\/p>\n\n\n\n

Nu st\u00e5r julen igen for d\u00f8ren. Det betyder, at vi skal til at g\u00f8re alt det, vi gjorde sidste \u00e5r. Julen er nemlig en h\u00f8jtid, der i h\u00f8j grad er pr\u00e6get af traditioner og vaner. De er lidt forskellige fra familie til familie, men i store tr\u00e6k, s\u00e5 g\u00f8r vi mange af de samme ting til jul. Nogle gange stille man ikke sp\u00f8rgsm\u00e5l ved ting, n\u00e5r man har gjort dem mange gange, men nogle af de ting, vi g\u00f8r til jul, er der faktisk en rigtig god, sp\u00e6ndende historie bag. N\u00e5r man kender historien, der g\u00e5r bag om traditionerne, s\u00e5 kan de pludselig f\u00e5 en hel anden dybde. <\/p>\n\n\n\n

Juletr\u00e6slys p\u00e5 et grantr\u00e6<\/h2>\n\n\n\n

De fleste fejre juleaften ved at h\u00e6nge lys p\u00e5 et grantr\u00e6. Det bliver til j<\/a>uletr\u00e6slys<\/a>, som vi jo kender s\u00e5 godt. Men hvis man t\u00e6nker lidt over det, s\u00e5 er det da lidt sk\u00f8rt.\u00a0
<\/p>\n\n\n\n

For at finde baggrunden for juletr\u00e6slysene, s\u00e5 skal vi nok tilbage til hedenske traditioner. F\u00f8r kristendommen gjorde sit indtog, var der ogs\u00e5 en tradition for at fejre julen, men her handlede det i h\u00f8jere grad om, at man var midt p\u00e5 vinteren. Man inviterer lyset tilbage, for nu begyndte dagene at blive l\u00e6ngere. Det kunne man passe g\u00f8re ved at t\u00e6nde lys i den m\u00f8rke tid. <\/p>\n\n\n\n

..Hvad s\u00e5 med juletr\u00e6et?<\/h2>\n\n\n\n

Det var grunden bag juletr\u00e6slysene, men hvorfor har vi s\u00e5 juletr\u00e6et? Det er en langt nyere tradition. Juletr\u00e6et stammer fra vores sydligste nabo Tyskland. Det tidligste juletr\u00e6, man har kilder p\u00e5, er en tysk bager, der i 1500-tallet h\u00e6ngte bagv\u00e6rk p\u00e5 et grantr\u00e6. Det er muligvis fra denne entreprenante mand, at traditionen har spredt sig over hele verden. 
<\/p>\n\n\n\n

Traditionen var forbeholdt borgerskabet og spredte sig imellem samfundets finere lag. Det var ogs\u00e5 i de dansk-tyske borgerlige familier, vi f\u00f8rste gang s\u00e5 juletr\u00e6er i Danmark. Det f\u00f8rste juletr\u00e6 i Danmark var i 1808 p\u00e5 godset Holsteinborg. Det med at tage et tr\u00e6 ind i stuen, synes mange, var meget tosset i starten, men nu har vi v\u00e6nnet os til, og s\u00e6tter ikke l\u00e6ngere sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved oprindelsen af grantr\u00e6et i midten af stuen. <\/p>\n\n\n\n

Klejner og sm\u00e5kager<\/h2>\n\n\n\n

Ingen jul uden sm\u00e5kager og s\u00f8dt. Julekagerne str\u00e6kker sig langt tilbage i historien. Frem til 1800-taller foregik dansk madlavning over \u00e5ben ild, det bet\u00f8d, at man ikke havde ovne, hvor man kunne bager kager. Derfor er klejner nogle af de \u00e6ldste julekager, vi kender. De er som bekendt ikke bagt, men kogt i usaltet fedt. Senere kom pebern\u00f8dder og \u00e6bleskiver til, der derfor ogs\u00e5 er meget historiske julekager. 
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Dette indhold er sponsoreret Nu st\u00e5r julen igen for d\u00f8ren. Det betyder, at vi skal til at g\u00f8re alt det, vi gjorde sidste \u00e5r. Julen er nemlig en h\u00f8jtid, der i h\u00f8j grad er pr\u00e6get af traditioner og vaner. De er lidt forskellige fra familie til familie, men i store tr\u00e6k, s\u00e5 g\u00f8r vi mange … L\u00e6s videre “Historien bag vores tre sk\u00f8reste juletraditioner”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":773,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.boligninja.dk\/artikler\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/772"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.boligninja.dk\/artikler\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.boligninja.dk\/artikler\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.boligninja.dk\/artikler\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.boligninja.dk\/artikler\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=772"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.boligninja.dk\/artikler\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/772\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":784,"href":"https:\/\/www.boligninja.dk\/artikler\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/772\/revisions\/784"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.boligninja.dk\/artikler\/wp-json\/wp\/v2\/media\/773"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.boligninja.dk\/artikler\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=772"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.boligninja.dk\/artikler\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=772"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.boligninja.dk\/artikler\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=772"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}