{"id":1174,"date":"2026-07-28T16:21:16","date_gmt":"2026-07-28T14:21:16","guid":{"rendered":"https:\/\/www.boligninja.dk\/artikler\/?p=1174"},"modified":"2026-07-28T16:21:16","modified_gmt":"2026-07-28T14:21:16","slug":"hvad-betyder-dispositionsdag-servitut-og-provenu-en-guide-til-bolighandelens-vigtigste-begreber","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.boligninja.dk\/artikler\/hvad-betyder-dispositionsdag-servitut-og-provenu-en-guide-til-bolighandelens-vigtigste-begreber","title":{"rendered":"Hvad betyder dispositionsdag, servitut og provenu? En guide til bolighandelens vigtigste begreber"},"content":{"rendered":"\n

“Vi t\u00f8r n\u00e6sten ikke sp\u00f8rge…”
Det er en s\u00e6tning, vi h\u00f8rer overraskende ofte \u2013 og vi forst\u00e5r den godt.
Ikke fordi boligk\u00f8bere eller boligs\u00e6lgere mangler interesse. Tv\u00e6rtimod. De fleste har l\u00e6st salgsopstillingen grundigt, kigget rapporterne igennem og forberedt sp\u00f8rgsm\u00e5l hjemmefra.
Men midt i en fremvisning eller ved gennemgangen af k\u00f8bsaftalen dukker der pludselig ord op som dispositionsdag, servitut, provenu eller HE-ordningen.
Nogle nikker. Andre skriver ordet ned for at google det senere. Og enkelte sp\u00f8rger helt \u00e6rligt:
“Undskyld … hvad betyder det egentlig?”
“Noget af det, der overrasker os mest, er faktisk ikke de sp\u00f8rgsm\u00e5l, vi f\u00e5r. Det er de sp\u00f8rgsm\u00e5l, vi ikke f\u00e5r,” siger Hjalmar Bang-Moritz, indehaver af home Haderslev – Vojens og ejendomsm\u00e6gler i Haderslev<\/a>.
Mange nikker, selv om de er i tvivl, fordi de ikke har lyst til at virke uforberedte.
Det er en skam.
For der findes ingen dumme sp\u00f8rgsm\u00e5l, n\u00e5r man st\u00e5r over for en af livets st\u00f8rste \u00f8konomiske beslutninger.
De fleste mennesker k\u00f8ber eller s\u00e6lger kun bolig ganske f\u00e5 gange i livet. Vi arbejder med bolighandler hver eneste dag og har brugt mange \u00e5r p\u00e5 at opbygge den erfaring og de kompetencer, vi har i dag.
Set i det lys ville det faktisk v\u00e6re m\u00e6rkeligt, hvis man kendte alle fagudtrykkene p\u00e5 forh\u00e5nd.
Hos home Haderslev – Vojens oplever vi, at mange af de samme sp\u00f8rgsm\u00e5l g\u00e5r igen \u2013 uanset om det drejer sig om en villa i Sydbyen, en andelsbolig i Vojens, en lejlighed ved lystb\u00e5dehavnen eller et byhus t\u00e6t ved Damparken.
Vores opgave er ikke at imponere med fagudtryk.
Den er at sikre, at du f\u00f8ler dig tryg gennem hele bolighandlen.
Derfor har vi samlet nogle af de begreber, som vi oftest bliver spurgt om.
Artiklen erstatter hverken homes Boligordbog<\/a> eller K\u00f8berguide<\/a>. Den er t\u00e6nkt som en lettilg\u00e6ngelig introduktion til nogle af de ord og begreber, som de fleste m\u00f8der undervejs.
Har du lyst til at g\u00e5 mere i dybden, kan du f\u00f8lge linkene ovenfor til de to guides.<\/p>\n\n\n\n

Hvad er en servitut \u2013 og hvorfor b\u00f8r du kende den?<\/h2>\n\n\n\n

“Vi vil gerne bygge en garage, et v\u00e6rksted, en tilbygning eller et hjemmekontor.”
Det lyder umiddelbart som en simpel plan.
Men indimellem m\u00e5 vi fort\u00e6lle k\u00f8berne, at det m\u00e5ske ikke er muligt.
Ikke n\u00f8dvendigvis fordi kommunen siger nej p\u00e5 grund af en lokalplan, bygningsreglementet eller lignende.
Men fordi der m\u00e5ske allerede er tinglyst en servitut p\u00e5 ejendommen, som s\u00e6tter rammerne for, hvad der m\u00e5 bygges \u2013 eller hvordan ejendommen m\u00e5 bruges.
En servitut er en juridisk bestemmelse, der f\u00f8lger ejendommen \u2013 ikke ejeren.
Den kan blandt andet handle om:
\u2022    hvor t\u00e6t du m\u00e5 bygge p\u00e5 skel 
\u2022    om andre har f\u00e6rdselsret over din grund 
\u2022    om der m\u00e5 opf\u00f8res bestemte bygninger 
\u2022    adgangsforhold 
\u2022    ledninger i jorden 
\u2022    f\u00e6lles veje 
\u2022    bevaringsbestemmelser 
\u2022    … og meget mere. 
Nogle servitutter har kun begr\u00e6nset praktisk betydning.
Andre kan f\u00e5 stor betydning for, hvordan du m\u00e5 bruge din bolig mange \u00e5r frem.
Vi oplever indimellem k\u00f8bere, som f\u00f8rst opdager en vigtig servitut, efter at de er blevet forelskede i boligen. Derfor anbefaler vi altid, at man s\u00e6tter sig ind i servitutterne s\u00e5 tidligt som muligt og sp\u00f8rger nysgerrigt ind til dem. Hvilke servitutter der er tinglyst p\u00e5 netop den ejendom, du overvejer at k\u00f8be, fremg\u00e5r af salgsopstillingen.
Vil du l\u00e6se mere om servitutter og mange andre juridiske begreber, finder du en uddybende forklaring i homes Boligordbog.<\/p>\n\n\n\n

Dispositionsdag og overtagelsesdag \u2013 hvorfor findes der to datoer?<\/h2>\n\n\n\n

Det er sandsynligvis et af de sp\u00f8rgsm\u00e5l, vi f\u00e5r allerflest gange.
“Er det ikke bare den dag, vi f\u00e5r n\u00f8glerne?”
Jo. Ofte. Men ikke altid.
Dispositionsdagen er typisk den dag, hvor k\u00f8ber overtager ansvaret for boligen og f\u00e5r mulighed for at flytte ind.
Overtagelsesdagen er den juridiske dato, hvor ejerskiftet tr\u00e6der i kraft.
I langt de fleste handler falder datoerne sammen.
Men n\u00e5r de ikke g\u00f8r, er det vigtigt at vide, hvorfor.
Det har blandt andet betydning for:
\u2022    risikoovergangen 
\u2022    forsikringsforhold 
\u2022    ansvaret for boligen 
\u2022    de praktiske forhold omkring overtagelsen.
Noget af det, der skaber mest ro hos b\u00e5de k\u00f8ber og s\u00e6lger, er faktisk, n\u00e5r alle ved pr\u00e6cis, hvem der har ansvaret \u2013 og hvorn\u00e5r.
Derfor er dispositionsdagen et af de punkter, vi altid gennemg\u00e5r grundigt, inden handlen bliver endelig.<\/p>\n\n\n\n

Salgsvurdering eller offentlig ejendomsvurdering \u2013 hvad er forskellen?<\/h2>\n\n\n\n

Det er let at tro, at de to vurderinger er \u00e9n og samme ting \u2013 men det er de ofte ikke.
Mange bliver faktisk overraskede over, hvor stor forskellen kan v\u00e6re.
Man kunne med god grund tro, at en offentlig ejendomsvurdering og en salgsvurdering burde ligge t\u00e6t p\u00e5 hinanden.
Det oplever vi bare ikke altid i praksis.
Den offentlige ejendomsvurdering bliver udarbejdet af Vurderingsstyrelsen og bruges prim\u00e6rt som grundlag for boligbeskatning. Det er en datadrevet vurdering, der p\u00e5 baggrund af gennemsnitlige registrerede arealer, m\u00b2-priser, prisudvikling m.m. fors\u00f8ger at beregne en v\u00e6rdi af den p\u00e5g\u00e6ldende bolig. Der er s\u00e5ledes tale om en maskinel beregning, som ikke tager h\u00f8jde for, at vedligeholdelsesm\u00e6ssig stand, moderniseringsgrad m.m. kan v\u00e6re vidt forskellige for to ejendomme, der p\u00e5 papiret ligner hinanden.
En salgsvurdering har et helt andet form\u00e5l.
Den skal besvare \u00e9t sp\u00f8rgsm\u00e5l:
“Hvad vil en k\u00f8ber realistisk betale for boligen, som den st\u00e5r lige nu?”
N\u00e5r vi laver en salgsvurdering i Haderslev<\/a>, g\u00e5r vi derfor et spadestik dybere og ser blandt andet p\u00e5:
\u2022    boligens stand 
\u2022    beliggenhed 
\u2022    naboer 
\u2022    aktuelle k\u00f8bere p\u00e5 markedet 
\u2022    konkurrerende boliger 
\u2022    nyligt gennemf\u00f8rte handler 
\u2022    den lokale eftersp\u00f8rgsel. 
Det betyder, at en offentlig vurdering og en salgsvurdering nogle gange ligger ganske t\u00e6t p\u00e5 hinanden \u2013 og andre gange er meget, meget forskellige.<\/p>\n\n\n\n

Hvad er et salgsbudget?<\/h2>\n\n\n\n

En af de vigtigste ting at holde sig for \u00f8je er, at det ikke er salgsprisen alene, der afg\u00f8r, hvor mange penge du ender med at f\u00e5 ud af boligsalget.
Der skal blandt andet tages h\u00f8jde for:
\u2022    indfrielse af l\u00e5n og de gebyrer, der er forbundet hermed. I relation til l\u00e5n, der skal indfries, er det meget vigtigt at v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, at indfrielseskursen kan have v\u00e6sentlig indflydelse p\u00e5 det provenu, der i sidste ende ender p\u00e5 kontoen. 
\u2022    handelsomkostninger i form af sal\u00e6r og markedsf\u00f8ringsomkostninger til ejendomsm\u00e6gleren. 
\u2022    \u00f8vrige udgifter i forbindelse med handlen, herunder berigtigelse, udl\u00e6g til tredjemand samt eventuelle bygningsrapporter og forsikringer. 
Derfor udarbejdes der et salgsbudget.
Det viser, hvad du realistisk kan forvente at f\u00e5 ud af salget til en given salgspris.
For mange bliver det faktisk det vigtigste dokument i hele beslutningsprocessen.
Vi oplever ofte, at netop salgsbudgettet giver den ro, mange har savnet. N\u00e5r \u00f8konomien ligger sort p\u00e5 hvidt, bliver det langt lettere at tage stilling til, om tiden er den rigtige til at s\u00e6lge.
Et salgsbudget giver samtidig et godt grundlag for en snak om, hvilke forbedringer der eventuelt kan betale sig, inden boligen kommer p\u00e5 markedet. Mange bliver overraskede over, hvor f\u00e5 renoveringer der faktisk giver mening ud fra et \u00f8konomisk perspektiv. Vores erfaring er nemlig, at mange boligs\u00e6lgere bruger penge de forkerte steder<\/a>. <\/p>\n\n\n\n

K\u00f8bsaftalen \u2013 fundamentet under hele bolighandlen<\/h2>\n\n\n\n

Mange tror, at k\u00f8bsaftalen blot er et dokument, der skal underskrives.
I virkeligheden er den fundamentet under hele handlen.
Det er her, alle de aftaler, som k\u00f8ber og s\u00e6lger har indg\u00e5et, bliver samlet \u00e9t sted.
K\u00f8besummen.
Overtagelsesdatoen.
Eventuelle forbehold.
Hvad der f\u00f8lger med boligen.
Hvem der betaler hvilke omkostninger.
Og hvad der skal ske, hvis noget \u00e6ndrer sig undervejs.
Vi plejer at sige, at en god k\u00f8bsaftale ikke kun beskriver den handel, man h\u00e5ber p\u00e5.
Den beskriver ogs\u00e5, hvad der skal ske, hvis noget ikke g\u00e5r helt som planlagt.
Netop derfor bruger vi god tid p\u00e5 at gennemg\u00e5 k\u00f8bsaftalen sammen med b\u00e5de k\u00f8ber og s\u00e6lger. Ikke fordi dokumentet skal g\u00f8res mere kompliceret, men fordi alle skal vide pr\u00e6cis, hvad de skriver under p\u00e5.
Jo bedre man forst\u00e5r dokumenterne, desto tryggere bliver hele bolighandlen. Mange af de \u00f8vrige fagudtryk, der indg\u00e5r i k\u00f8bsaftalen, finder du ogs\u00e5 beskrevet mere detaljeret i homes Boligordbog <\/p>\n\n\n\n

Huseftersynsordningen (HE-ordningen) \u2013 en vigtig ordning for b\u00e5de k\u00f8ber og s\u00e6lger<\/h2>\n\n\n\n

De f\u00e6rreste sp\u00f8rger:
“Hvordan fungerer HE-ordningen?”
De fleste sp\u00f8rger noget helt andet.
“Er der noget ved huset, som kan komme bag p\u00e5 os?”
Det er netop d\u00e9t, ordningen skal v\u00e6re med til at skabe st\u00f8rre klarhed om.
HE-ordningen bygger blandt andet p\u00e5:
\u2022    tilstandsrapporten 
\u2022    elinstallationsrapporten 
\u2022    oplysninger og tilbud om ejerskifteforsikring.
Modsat hvad rigtig mange tror, er ordningen fuldst\u00e6ndig frivillig. Der er dog s\u00e5 mange fordele forbundet med at anvende ordningen, at langt de fleste v\u00e6lger at g\u00f8re brug af den. Det er formentlig den meget store anvendelsesgrad, der har f\u00f8rt til misforst\u00e5elsen om, at ordningen er lovpligtig.
Rapporterne beskriver boligens kendte forhold, s\u00e5 k\u00f8ber f\u00e5r et langt bedre grundlag for at vurdere boligen, inden handlen gennemf\u00f8res.
Samtidig giver ordningen \u2013 under de rette betingelser \u2013 s\u00e6lger mulighed for at begr\u00e6nse sit 10-\u00e5rige mangelansvar for visse skjulte fejl og mangler. Samtidig giver det k\u00f8ber en ekstra sikkerhed, idet s\u00e6lgers valg om at anvende HE-ordningen er det, som ultimativt giver k\u00f8beren mulighed for at tegne en ejerskifteforsikring. Uden bygningsrapporter ingen ejerskifteforsikring.
Vi oplever ofte, at b\u00e5de k\u00f8bere og s\u00e6lgere f\u00f8ler sig mere trygge, n\u00e5r de forst\u00e5r form\u00e5let med rapporterne. De er nemlig ikke lavet for at g\u00f8re handlen mere besv\u00e6rlig.
De er lavet for at skabe st\u00f8rre gennemsigtighed og mindske risikoen for de involverede parter.
Og det er i virkeligheden det, hele en bolighandel handler om \u2013 at begge parter kan tr\u00e6ffe deres beslutninger p\u00e5 et oplyst grundlag.<\/p>\n\n\n\n

Hvad er en refusionsopg\u00f8relse?<\/h2>\n\n\n\n

N\u00e5r en bolig skifter ejer, stopper udgifterne ikke fra den ene dag til den anden.
M\u00e5ske har s\u00e6lger allerede betalt:
\u2022    renovation 
\u2022    grundejerforening 
\u2022    f\u00e6llesudgifter 
\u2022    ejendomsskat. 
Hvis k\u00f8ber overtager boligen midt i perioden, ville det naturligvis v\u00e6re urimeligt, hvis s\u00e6lger fortsatte med at betale.
Derfor udarbejdes der en refusionsopg\u00f8relse. Jeg plejer at beskrive den som en slags “sk\u00e6ringsopg\u00f8relse”. Nogle omkostninger er forudbetalt, andre er bagudbetalt, og refusionsopg\u00f8relsen fordeler udgifter og eventuelle indbetalinger mellem k\u00f8ber og s\u00e6lger, s\u00e5 hver part betaler for den periode, hvor de faktisk ejer boligen.
Det er sj\u00e6ldent det dokument, der f\u00e5r mest opm\u00e6rksomhed.
Men det er et af de dokumenter, der sikrer, at regnskabet g\u00e5r rigtigt op.
Det er samtidig et godt eksempel p\u00e5, hvor mange praktiske detaljer der gemmer sig i en bolighandel \u2013 detaljer, som de f\u00e6rreste t\u00e6nker over, f\u00f8r de st\u00e5r midt i dem.<\/p>\n\n\n\n

Provenu \u2013 et af de tal, mange s\u00e6lgere interesserer sig mest for<\/h2>\n\n\n\n

N\u00e5r en bolig bliver solgt, taler mange naturligt nok om salgsprisen.
Men salgsprisen fort\u00e6ller kun en del af historien.
Det g\u00f8r provenuet.
Vi har ovenfor v\u00e6ret omkring salgsbudgettet. Salgsbudgetter er netop d\u00e9t \u2013 et budget. F\u00f8r den endelige salgspris og de faktiske handelsomkostninger er kendt, er et budget det bedste, man kan udarbejde. N\u00e5r handlens vilk\u00e5r er faldet p\u00e5 plads, og k\u00f8bsaftalen er udarbejdet, er disse usikkerheder ryddet af vejen, og det endelige provenu kan beregnes.
Provenuet er s\u00e5ledes det bel\u00f8b, der er tilbage, n\u00e5r l\u00e5n er indfriet, alle kendte handelsomkostninger er betalt, og salget er gjort endeligt op.
Det er derfor provenuet \u2013 og ikke salgsprisen \u2013 der ofte afg\u00f8r, hvilke muligheder du har bagefter.
Skal der v\u00e6re r\u00e5d til dr\u00f8mmeboligen?
Er der plads til en mindre bolig med lavere m\u00e5nedlige udgifter?
Eller skal en del af friv\u00e6rdien bruges p\u00e5 noget helt tredje?
Det er sp\u00f8rgsm\u00e5l som disse, provenuberegningen hj\u00e6lper med at besvare.
Vi oplever faktisk, at mange boligejere bliver mere optagede af provenuet end af selve salgsprisen, n\u00e5r de f\u00f8rst ser hele regnestykket.
Derfor gennemg\u00e5r vi altid provenuberegningen grundigt, inden beslutningen om at tiltr\u00e6de en k\u00f8bsaftale bliver truffet.
Det h\u00e6nger ul\u00f8seligt sammen med den r\u00e5dgivning, vi giver allerede ved den f\u00f8rste salgsvurdering. M\u00e5let er nemlig ikke kun at finde den rigtige pris, men at skabe det bedst mulige grundlag for hele beslutningen.<\/p>\n\n\n\n

Ingen forventer, at du kan det hele<\/h2>\n\n\n\n

Hvis nogle af begreberne virker tekniske, er du langt fra den eneste.
Faktisk ville vi blive mere bekymrede, hvis ingen stillede sp\u00f8rgsm\u00e5l.
En bolighandel er en af livets st\u00f8rste \u00f8konomiske beslutninger.
Derfor skal du heller ikke f\u00f8le, at du skal kunne tale “ejendomsm\u00e6glersprog”, f\u00f8r du kontakter en ejendomsm\u00e6gler.Tv\u00e6rtimod.
Vores opgave er ikke at imponere med fagudtryk. Den er at overs\u00e6tte dem.
Og selv om denne artikel har handlet om dokumenter, \u00f8konomi og juridiske begreber, er det v\u00e6rd at huske, at en bolighandel aldrig kun handler om papirarbejde.
Den handler ogs\u00e5 om mennesker.
Om familier.
Om minder.
Og om at tage hul p\u00e5 et nyt kapitel i livet.
Det er netop derfor, vi tidligere har skrevet om, at den vigtigste kvalitet ved et hjem sj\u00e6ldent st\u00e5r i salgsopstillingen<\/a>. For nogle af de ting, der betyder mest, kan hverken m\u00e5les i kvadratmeter eller skrives ind i en k\u00f8bsaftale. Men jo bedre du forst\u00e5r sproget, desto lettere bliver det at tr\u00e6ffe de rigtige beslutninger undervejs.<\/p>\n\n\n\n

Ofte stillede sp\u00f8rgsm\u00e5l om bolighandelens begreber<\/h2>\n\n\n\n


Hvad er forskellen p\u00e5 en salgsvurdering og en offentlig ejendomsvurdering?<\/h3>\n\n\n\n

Den offentlige ejendomsvurdering udarbejdes af Vurderingsstyrelsen og bruges prim\u00e6rt som grundlag for boligbeskatning. En salgsvurdering foretages af en ejendomsm\u00e6gler og viser, hvad boligen realistisk kan s\u00e6lges for p\u00e5 det aktuelle marked. De to vurderinger kan derfor v\u00e6re meget forskellige.<\/p>\n\n\n\n

Hvorn\u00e5r f\u00e5r man n\u00f8glerne til boligen?<\/h3>\n\n\n\n

Det sker typisk p\u00e5 dispositionsdagen. I de fleste bolighandler er dispositionsdagen og overtagelsesdagen den samme dato, men de kan godt v\u00e6re forskellige. Derfor er det vigtigt at vide, hvilken dato der g\u00e6lder i netop din handel.<\/p>\n\n\n\n

Hvad d\u00e6kker begrebet HE-ordningen over?<\/h3>\n\n\n\n

HE-ordningen omfatter blandt andet tilstandsrapport, elinstallationsrapport og mulighed for ejerskifteforsikring. Form\u00e5let er at skabe st\u00f8rre gennemsigtighed og tryghed for b\u00e5de k\u00f8ber og s\u00e6lger.<\/p>\n\n\n\n

Hvad er et provenu?<\/h3>\n\n\n\n

Provenuet er det bel\u00f8b, der er tilbage til s\u00e6lger, n\u00e5r l\u00e5n er indfriet, og samtlige omkostninger i forbindelse med salget er betalt. Det er derfor ofte et vigtigere tal end selve salgsprisen.
 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

“Vi t\u00f8r n\u00e6sten ikke sp\u00f8rge…”Det er en s\u00e6tning, vi h\u00f8rer overraskende ofte \u2013 og vi forst\u00e5r den godt.Ikke fordi boligk\u00f8bere eller boligs\u00e6lgere mangler interesse. Tv\u00e6rtimod. De fleste har l\u00e6st salgsopstillingen grundigt, kigget rapporterne igennem og forberedt sp\u00f8rgsm\u00e5l hjemmefra.Men midt i en fremvisning eller ved gennemgangen af k\u00f8bsaftalen dukker der pludselig ord op som dispositionsdag, servitut, … L\u00e6s videre “Hvad betyder dispositionsdag, servitut og provenu? En guide til bolighandelens vigtigste begreber”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":1175,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.boligninja.dk\/artikler\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1174"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.boligninja.dk\/artikler\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.boligninja.dk\/artikler\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.boligninja.dk\/artikler\/wp-json\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.boligninja.dk\/artikler\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1174"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.boligninja.dk\/artikler\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1174\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1176,"href":"https:\/\/www.boligninja.dk\/artikler\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1174\/revisions\/1176"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.boligninja.dk\/artikler\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1175"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.boligninja.dk\/artikler\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1174"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.boligninja.dk\/artikler\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1174"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.boligninja.dk\/artikler\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1174"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}