Sådan fremlejer du dit hjem, nemt og sikkert

Overvejer du at fremleje din bolig, men er du lidt i tvivl om hvordan du kommer i gang? Så er du ikke den eneste. Mange boligejere går med samme tanke, men oplever spørgsmål som; skal jeg selv klare udlejningen, eller skal jeg bruge en ejendomsmægler eller en online platform? Heldigvis findes der flere smarte måder at gøre det på, og med de rette tips, bliver det hverken besværligt eller uprofessionelt.

En fremleje af din bolig kan være en fin måde at tjene penge på, om det så er fordi du rejser i længere tid, skal arbejde i udlandet eller bare har et ekstra værelse. Du får en vis fleksibilitet, og samtidig undgår du at boligen står tom, hvilket altid er en god idé. Men inden du kaster dig ud i det, er der lige nogle ting du skal være skarp på; kontrakt, forsikring, lejeperiode og ikke mindst hvordan du finder de rette lejere.

Vælg den rigtige fremleje model

Når du skal vælge fremleje model, har du som regel to valgmuligheder; selvstændig fremleje via en online platform eller fremleje via ejendomsmægler.

Fremleje via online platforme

Der findes diverse online platforme hvor du kan lægge en annonce for din bolig. Platforme som Airbnb, BoligPortal og Lejebolig.dk kan hurtigt få budskabet ud til mange. Fordelen ved dette er, at du har styringen hele vejen igennem processen. Det er dig som styrer billeder og annoncering, samt den efterfølgende kommunikation med mulige lejere. Det kan være en fordel, hvis du gerne vil have fuld kontrol over din udlejning.

Ulempen er, at det kan tage lang tid og kræver en del research for at sikre, at du overholder de fastsatte regler, om det så er lejeloven, skat eller forsikring. Mange og ikke mindst nye udlejere glemmer hvor meget administration og opfølgning, der ligger på udlejers side, så vær forberedt på at skulle afsætte tid til dette.

Fremleje med hjælp fra ejendomsmægler 

Hvis du hellere vil overlade det meste til professionelle, kan du bruge en ejendomsmægler. Her bliver alt det praktiske håndteret for dig: Annoncering, fremvisning, screening af lejere, oprettelse af lejekontrakt og opfølgning. Det kan give en stor tryghed, hvis det er første gang, du fremlejer.

Et godt eksempel er Home.dk, som ikke kun er en platform til køb og salg af boliger, men også giver mulighed for at sætte din bolig til fremleje. Deres platform gør det nemt for dig at søge blandt boliger, finde nyttige artikler som guide til udlejning og komme i kontakt med en ejendomsmægler på Nørrebro, hvis du bor i København. Det gør det nemmere for dig, som ikke ønsker at håndtere alt selv.

Lav en sikker kontrakt

Uanset om du bruger en hjemmeside eller en ejendomsmægler, er det vigtigt med en skriftlig kontrakt. Den beskytter både dig og lejer. Sørg for at få skrevet alt det essentielle ind i kontrakten, blandt andet:

  • Lejeperiode
  • Husleje og eventuelt depositum
  • Opsigelsesvarsel
  • Vedligeholdelse af lejemålet
  • Forsikring

En god kontrakt kan være med til at forebygge misforståelser og spare dig for mange problemer i fremtiden. Hvis du er i tvivl, kan en ejendomsmægler eller advokat hjælpe dig med at sikre, at alt er juridisk korrekt.

Tips til at finde de rette lejere

Det handler ikke kun om at få penge i kassen, det handler også om at finde nogen, du kan have tillid til. Her får du nogle tips:

  • Tag gode billeder af boligen, så det indbyder til at bo der
  • Vær ærlig om reglerne og dine forventninger
  • Tjek referencer og forhør dig eventuelt hos tidligere udlejere
  • Brug hjemmesidens eller ejendomsmæglerens screeningsværktøjer

Det kan også være en idé at mødes med potentielle lejere i boligen eller på et videoopkald, så du kan mærke personen.

Hvad med forsikring og skat?

Fremleje kan påvirke både din boligforsikring og skat. Kontakt dit forsikringsselskab og spørg, om din nuværende forsikring dækker fremleje, og om der skal tegnes en tillægsforsikring.

Skattemæssigt skal du være opmærksom på reglerne for indtægter fra udlejning. I Danmark kan en del af indtægten være skattefri, for eksempel hvis du kun fremlejer et værelse i kortere perioder. Det er vigtigt at tjekke de gældende regler eller få rådgivning fra en revisor.

Fordele og ulemper

At beslutte sig for at fremleje kan være en stor beslutning, og det bør ikke være noget, du tager en hurtig beslutning om. Udover at forhøre dig hos en ejendomsmægler eller researche på online boligsider, kan du også forhøre dig i dit netværk og spørge ind til andre, som allerede har haft erfaringer med at fremleje deres hjem. 

Et godt første skridt er altid at lave en for-og-imod liste, så du kan tage en beslutning. Her er et simpelt overblik:

Fordele ved fremleje:

  • Ekstra indtægt
  • Boligen står ikke tom
  • Fleksibilitet

Ulemper ved fremleje:

  • Kræver administration og opfølgning
  • Risiko for skader
  • Skal overholde regler og skat

Det store billede

Fremleje af din bolig kan være en god løsning, hvis du ønsker ekstra indkomst og ikke vil have din bolig stående tom. Om du vælger at gøre det selv via en online platform eller med hjælp fra en ejendomsmægler, afhænger af hvor meget tid og tryghed du ønsker. 

Husk altid at lave en solid kontrakt, tjek forsikring og skat og vælg lejere med omhu. Med ejendomsmæglere såsom Home.dk bliver det langt nemmere at navigere i hele processen, og med en kontakt til en ejendomsmægler kan du få professionel hjælp til alt det praktiske, så du kan fremleje trygt og sikkert.

Skriv et svar